Gode vaner - spis sund mad
Diabeteskost er basisbehandling for alle med diabetes, uanset om din diabetes behandles med insulin, tabletter eller kosten alene.
I praksis svarer diabeteskosten til den kost, befolkningen som helhed anbefales at spise for at fremme sundheden. Diabeteskost er mager, grøn og grov mad, som skal fordeles på 5-6 daglige måltider.
Målet med kosten her og nu er at opnå velbefindende i dagligdagen, dvs. at undgå hypoglykæmi (lav blodglukose) og hyperglykæmi (højt blodglukose), samt på længere sigt at mindske risikoen for at få skader på blodkarrene.
Sund mad er en af forudsætningerne for et godt liv.
Hvad skal du helst spise
Fra maden får vi energi fra 4 typer næringsstoffer: kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og alkohol. Herudover indeholder maden også kostfibre, mineraler, vitaminer og vand. Dit behov for energi afhænger af din alder, køn, højde og fysiske aktivitet. Din mad bør sammensættes, så max. 30% af energien kommer fra fedtstofferne, min. 55% fra kulhydraterne og de resterende ca. 15% af energien fra proteinerne. I gennemsnit spiser danskerne langt mere fedt, ca. 40% af energien, og langt mindre kulhydrat, ca. 45% af energien.
I diabeteskosten bør mængden af fedstoffer begrænses, da 1 g. fedt giver mere end dobbelt så meget energi som 1 g. kulhydrat eller protein.
Fedtstofferne i maden består overvejende af fedtsyrer. Man skelner mellem mættede og umættede fedtsyrer. Umættede fedtsyrer kan inddeles i enkeltumættede og flerumættede. Det er specielt vigtigt at begrænse indtaget af mættede fedtsyrer, da disse medvirker til udvikling af hjerte-/karsygdomme. Mættede fedtsyrer findes i dyriske fødevarer (hårde fedtstoffer), fx kød, pålæg, smør, mejeriprodukter, snacks og chokolade. I stedet bør størstedelen af fedtet være umættede fedtsyrer (bløde fedtstoffer), som findes i fx fisk, olier, nødder og oliven.
Diabeteskosten skal overvejende bestå af kulhydrater, men kulhydrater findes i mange fødevarer og påvirker blodglukosen forskelligt.
Kulhydratrige levnedsmidler er fx mel, gryn, ris, pasta, kartofler, grøntsager, frugt, mælkeprodukter og sukker. Kemisk set inddeles kulhydrater i simple og sammensatte kulhydrater. Til simple kulhydrater hører sukker (sakkarose), frugtsukker (fruktose), mælkesukker (lactose) og druesukker (glukose). Sammensatte kulhydrater inddeles i stivelse og kostfibre. Stivelse findes især i brød, kartofler, ris, pasta og gryn. Kostfibre findes i blandt andet rugbrød, grove grøntsager, frugt og tørrede bælgfrugter (fx linser og kikærter).
Tidligere havde man den opfattelse, at levnedsmidler med et højt indhold af simple kulhydrater gav en høj og hurtig stigning i blodglukosen, hvorimod stivelsesholdige madvarer gav en langsom og mindre udtalt stigning i blodglukosen.
I dag ved vi, at dette ikke er rigtigt. Simple og sammensatte kulhydraters virkning på blodglukosen overlapper hinanden i en sådan grad, at man ikke ud fra den kemiske opbygning kan skelne mellem de to grupper, blandt andet fordi mange andre faktorer, som fx hvordan levnedsmidler fremstilles, forarbejdes og tilberedes, har betydning for stigningen i blodglukosen. Sammensætningen af et måltid har ligeledes betydning for blodglukosen.
Som tommerfingerregel kan imidlertid siges, at jo grønnere og grovere, der spises, jo lavere blodglukosestigning. Med andre ord er bælgfrugter, grøntsager, havregryn, rugbrød med et højt fiberindhold, pasta og ris levnedsmidler, som normalt giver en forholdsvis lav og langsom stigning i blodglukosen. Hvorimod kartofler, hvidt brød, cornflakes, sød frugt som fx rosiner, vindruer og banan, giver en højere og hurtigere stigning i blodglukosen.
Du får selv bedst indtryk af, hvordan forskellige levnedsmidler påvirker blodglukosen ved gentagne blodglukosemålinger. Der kan nemlig være store individuelle forskelle. I dag vides, at sukker (sakkarose) i en lille mængde, dvs. 25-30 g. dagligt fordelt over dagen og indtaget i forbindelse med måltiderne, ikke påvirker blodglukosen væsentligt. Dette betyder, at du kan spise fx sukkersyltede survarer, som fx asier og rødbeder, ketchup og marinerede sild.
Levnedsmidler som grove grøntsager, havregryn, rugbrød og bælgfrugter indeholder mange vandopløselige kostfibre, som forsinker optagelsen af kulhydrater og giver en mere jævn blodglukosestigning efter måltidet.
Protein findes først og fremmest i kød, indmad, fjerkræ, æg, fisk og mejeriprodukter, og er nødvendigt for at sikre normal vækst, udvikling og bevarelse af kroppens proteinreserver. Dit behov for protein er det samme som for befolkningen som helhed.
Selvom du har diabetes, er det ikke forbudt at nyde et glas vin eller en øl til maden. Generelt gælder de samme retningslinier for dig vedrørende indtagelse af alkohol som for befolkningen som helhed. Men det er vigtigt at huske på, at alkohol giver næsten ligeså mange kalorier som fedtstofferne gør, uanset om alkoholen kommer fra øl, vin eller spiritus. Har du et vægtproblem, er det en god ide at begrænse mængden af alkohol.
Får du insulin for din diabetes, er det ligeledes vigtigt, at være opmærksom på risikoen for hypoglykæmi (lavt blodglukose). Vær opmærksom på, at alkoholfri øl og vine indeholder mange kulhydrater, som påvirker blodglukosen.