Spørg eksperterne - Diabetes for patients

Tak for din mail.
Jeg kan fornemme, at din søn og du har det svært. Det er ofte meget svært at få diabetes i puberteten, altså lige netop den alder, hvor din søn blev syg. I denne periode kan det være ekstra svært at få pæne blodsukre. Dels fordi mange hormoner i kroppen påvirker blodusukrene i den forkerte retning, men også fordi det i puberteten kan være svært at leve med en så begrænsende sygdom som diabetes.
Jeg synes, at det er rigtig godt, at din søn har fået en pumpe, men desværre passer den jo ikke sig selv. For at det skal gå godt skal der måles en del blodsukre og der skal tages bolusinsulin, hver gang man spiser. Ellers bliver langtidsprøven lige så dårlig som før man fik pumpe. En anden ting er, at det kan være farligt at have pumpe, hvis man ikke måler blodsukker. Pumper giver jo kun hurtigvirkende insulin, som hurtigt er ude af kroppen. Så hvis pumpen af en eller anden grund ikke afgiver insulin i nogle timer, kan din søn meget hurtigt blive dårlig af insulinmangel. Ved hyppige blodsukkermålinger vil  hurtigt opdage de høje blodsukre og når derfor ikke at blive dårlig.
En Sensor vil ikke nødvendigs være en fordel for din søn. For at den fungerer skal han mindst måle 3-4 daglige blodsukre alligevel, og så skal han jo gå med endnu et kateter inde i kroppen. Det kan være meget svært at vænne sig til og i hvert fald skal din søn være forberedt på, hvad det betyder. En sensor vil give alarmer, hvis blodsukkeret bliver for højt eller lavt, og det skal man også vænne sig til. En sidste ting er, at sensorer er meget dyre, 300 kroner stykket og skal skiftes hver 4-6 dag. Lige nu er der ingen regler for hvem, der skal betale for sensorene, og det er meget få hospitaler, der betaler.
Jeg synes, at det er rigtig kedeligt at at true med at tage pumpen fra din søn. I stedet vil det være godt, hvis han kan få en behandler, som han kan tale med og er på bølgelængde med. Måske har man truet med at tage pumpen, fordi man er bange for at det skal gå galt for din søn. Jeg synes, at I skal ringe til ambulatoriet og lave en aftale med jeres søns behandler om, hvordan I kan gøre livet med diabetes bedre for ham.
Det kan være,han ville have glæde af en snak med afdelingens psykolog. Det er min erfaring, at det kan være godt for de fleste unge, der har det svært med deres diabetes. Måske kan han komme i kontakt med nogle andre unge fra jeres område, der selv har været igennem den periode, som jeres søn netop er i nu.
DEt er vigtigt at han får checket sine øjne, nyrer og nerver regelmæssigt. Derfor er det enormt vigtigt at han kommer til undersøgelserne. Tidlige forandringer i nyrer, øjne og nerver kan behandles, mens det måske bliver sværere hvis forandringerne bliver værre.
Med hensyn til den tyske klinik: der er endnu ikke muligt at lave stamceller, der kan producere insulin. Der foregår meget forskning omkring det, men det er altså endnu ikke muligt. Måske bliver det en mulighed om nogle år, og så er det rigtig vigtigt at din søn har passet på sin krop, så det ikke er for sent at hjælpe ham med stamceller. 
Jeg håber det bedste for dig og din søn
Mvh Birthe Olsen

Tak for dit spørgsmål.

Jeg tror at du kan have fået et insulininfiltrat ( lipohypotrofier). Dette kan opstå hvis man injicere insulinen i det samme område gang på gang eller for tæt på hinanden.

Insulin er en vækstfaktor der kan få fedtcellerne til at vokse og formere sig og infiltrater er ophobning af fedtvæv under huden. Hvis man genbruger kanyler kan det medvirke til dannelse af infiltrater, da nålen bliver uskarp og man laver læsioner. Insulininfitrater kan give svingende blodsukre. Det skyldes at den ophobebde insulin i infiltraterne frigives uregelmæssigt og uforudsigeligt, hvilket kan give både høje og lave blodsukre.

Måden at undgå eller mindske insulininfiltrater på er korrekt injektionsteknik: altid at bruge en ny nål og skifte indstiksted efter et fast skema. Området kræver nu fuldstændig ro i længere tid. Jeg foreslår at du får din diabetesbehandler til at se på benet og gennemgå injektionsteknikken med dig.

Venlig hilsen Hanne Storm

Hej Morten,

Du skriver at du har fået sukkersyge for 2 år siden, og at det er rigtig svært for dig at få styr på sygdommen. Det kan jeg godt forstå, fordi det er en meget svær alder at få diabetes. Du er nu lige i den alder, hvor man meget gerne vil være sammen med sine kammerater hele tiden, og hvor man af og til kan være lidt træt af sine forældre. Det er noget møg at du har fået sygdommen, men det er alligevel vigtigt at du lærer at tackle den. Du skal være i førersædet og bestemme hvordan du vil leve dit liv. Hvis du ikke gør det vil sygdommen give dig store problemer siden hen.
Jeg arbejder med mange unge med diabetes, og det er min erfaring at det er enormt vigtigt at være ærlig omkring sin sygdom. Fortæl dine kammerater at du har diabetes og at det betyder, at du på nogen områder skal være mere forsigtig end dem. Det betyder ikke at du ikke kan gøre de samme ting som dine kammerater, men det skal måske gennemtænkes lidt mere og det kan være at du får brug for hjælp fra dem, når I er ude sammen. Jeg ser tit mine unge patienter sammen med deres venner eller kærester i ambulatoriet, så også de ved noget om, hvad det vil sige at have diabetes. Jeg oplever altid, at det er positivt både for den, der har diabetes, men også for vennerne.
En anden ting er, at du skal tale med din behandler om at få den behandling, der passer dig bedst. For eksempel er insulinpumpebehandling tit godt, når man er ung og lever lidt uregelmæssigt.
Spørg eventuelt dine behandlere om de kender en anden ung med diabetes, som du kan tale med. Selvom du måske har en masse gode venner kan det være rigtig godt at tale med nogen, der har det som dig. Eller har haft det på samme måde og nu er kommet videre i livet. Måske kan I starte med at kommunikere over Facebook for at se om det er interessant at tale sammen.
De fleste børne/ungeambulatorier har en psykolog tilknyttet ambulatoriet. Det kan også være en stor hjælp at tale nogen gange med hende/ham for at få redskaber til at komme videre i livet.
Jeg håber det bedste for dig og jeg tror på at du har rigtig mange resurser til at komme videre.
mange hilsener Birthe Olsen 

kære Mette
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du i den sidste tid har drukket og tisset meget. Formentlig har du tænkt, at du måske har fået diabetes, siden du skriver til mig nu.
Du har ret i, at de symptomer du har, kan skyldes diabetes. Det er som regel sådan, at man i tiden før sygdommen konstateres har drukket og tisset meget og er meget træt. Men der kan dog også være andre årsager, til at du har tisset og drukket meget. Derfor er det meget vigtigt at du hurtigst muligt kommer til din læge og bliver undersøgt.
Det er meget nemt at konstatere, om du har fået diabetes. Det kan som regel afklares ved hjælp af en blodsukkermåling, som din læge helt sikkert har mulighed for. De fleste unge mennesker, der får konstateret diabetes, har type 1 diabetes eller insulinkrævende diabetes, som skal behandles med insulin. Så hvis du har diabetes, vil du blive henvist til en hospitalsafdeling, hvor de er eksperter i at behandle diabetes hos unge.
Du skriver at du ikke er bange for eller ked af stik. Det kan man desværrre heller ikke undgå, hvis man har diabetes. Dels skal man have insulin flere gange om dagen, og dels skal man måle blodsukker flere gange om dagen for at afgøre hvor meget insulin, der skal tages. Livet med diabetes kræver, at man skal planlægge lidt mere, end det du formentlig har været vant til. Men hvis diabetessygdommen passes godt, kan man få et lige så godt liv som alle andre og med relativt få begrænsninger. Selvfølgelig vil det være en omvæltning for dig, hvis du har fået diabetes. Men der vil stå en masse gode mennesker i kø for at hjælpe dig bedst muligt. Jeg håber det bedste for dig fremover. Med venlig hilsen Birthe Olsen