Behandling

At finde den rette balance mellem mad, motion og insulin er nøglen til et godt sundt liv med diabetes. Pas på dig! Du kender din krop. Kun du kan genkende de følelser, der indikerer at noget skal ændres.
(af Professor dr. med. Carl Erik Mogensen)

Egenomsorg
En væsentlig del i din behandling er egenomsorg. Egenomsorg betyder, at DU holder styr på dit blodsukker, og tager aktiv del i behandlingen af DIN diabetes. Det er vigtigt, fordi så mange ting i dit daglige liv har indflydelse på dit blodsukker. Du er den, der tager de daglige insulin injektioner. Du beslutter, når og hvad du vil spise. Du vælger hvordan og hvor meget der skal motioneres.

Behandling
Insulinkrævende diabetes skal behandles en gang eller oftest flere gange dagligt med insulin hele livet. Insulin gives som indsprøjtninger, fordi det nedbrydes blandt andet af mavesyren i mavesækken, hvis det indtages gennem munden som almindelige tabletter.

Typer af insulin
Insulinpræparater kan deles op i hurtigtvirkende og i langsomtvirkende insulin. Efter indsprøjtning af hurtigt virkende insulin opnås en effekt allerede efter en halv time, og virkningen varer 4-8 timer. Det er en klar opløsning, som indsprøjtes bedst i underhuden på maven en halv time før måltiderne. Der går flere timer, inden der opnås en effekt efter indsprøjtning af langsomt virkende insulin, til gengæld holder virkningen op til et døgn. Det er en uklar, gråhvid opløsning, der normalt indsprøjtes i underhuden på låret om morgenen og/eller om aftenen, oftest om aftenen. Hofteregionen kan også anvendes, mens maven ikke er så velegnet.

Der findes også præparater, der er en blanding af hurtigt virkende og langsomt virkende insulin. Den mest almindelige blanding er 30% hurtigt virkende og 70% langsomt virkende insulin. Blandingspræparater indsprøjtes i underhuden på maven, hvis man ønsker hurtig effekt, og i underhuden på låret eller hoften, hvis der ønskes en længere virkende effekt.

Dosering
Det er individuelt, hvor meget insulin, der er behov for.
Det afhænger blandt andet af:

om du selv stadig producerer lidt insulin
hvor hurtigt insulinet optages i kroppen
hvor i kroppen insulinet indsprøjtes
hvor dybt ned i underhuden, der stikkes, når insulinet indsprøjtes
hormonelle svingninger, som fx sker under puberteten og graviditet
stress, som øger behovet
fysisk aktivitet, som nedsætter behovet
din højde og din vægt
om der gives hurtigt eller langsomtvirkende insulin

Samtidig er der stor forskel på, hvordan en bestemt mængde insulin virker på den enkelte, og hvor hurtigt det nedbrydes i kroppen. Endelig spiller størrelsen af dosis også en rolle: Jo større dosis, des kraftigere virkning og længere varighed. Derfor er det nødvendigt at tilpasse medicineringen til hver enkelt person i samarbejde med en læge. Doseringen reguleres løbende i forhold til blodsukkerværdier, og ændres ved større ændringer i livsstil og i løbet af puberteten og under graviditet.

Bivirkninger
Ved for meget insulin nedsættes blodets sukkerindhold for kraftigt (hypoglykæmi), og du kan opleve nogle af følgende symptomer:

Du kan føle dig mat eller svimmel
Du kan være fjern, have svært ved at koncentrere dig eller føle en indre uro
Du kan lide af koldsved eller enten have det for koldt eller for varmt
Du føler dig sulten
Du kan have en prikkende fornemmelse i fingre, tæer eller ansigt
Du kan føle uro og skælven i arme og ben
Du kan få hovedpine
Du kan få hjertebanken og eventuelt hjertekrampe
Du føler dig glad og opstemt
Du lider af dobbeltsyn
Du taler pludselig ikke sammenhængende
Du kan opleve forbigående lammelse, kramper og bevidstløshed.

Fremtiden
Måske kan insulin i fremtiden administreres på andre måder end ved almindeligt brug at sprøjte det ind under huden. Man kan forestille sig avancerede tabletter eller en spray. Insulin kan også gives ved hjælp af en lille pumpe, men denne metode bruges mindre og mindre.