Fup eller Fakta
Sandt eller falsk, rigtigt eller forkert? Hvad passer og hvad er skrøner? Du vil opdage, at du faktisk kan og må mere end du tror.
(af Professor dr. med. C.E. Mogensen)
Tjek om din viden stemmer overens med virkeligheden.
Synlighed
Man kan se at jeg har diabetes.
FUP - det kan ikke ses, at du har diabetes. Derfor er det vigtigt, at du selv siger det. Det er jo ikke en sygdom, som du selv på nogen måde er skyld i, at du har fået. Jo mere, du fortæller dine omgivelser om din sygdom, jo bedre chance er der for, at du får den rette behandling i tilfælde af fx insulinchok.
Blodsukker
Det er vigtigt, at mit blodsukker er stabilt.
FAKTA - din kost og motionsmængde skal passe med din medicin, så dit blodsukker er så stabilt som muligt.
Børn
Mine børn får diabetes.
FUP - der er kun en lille øget risiko (5-6%) for at dit barn også får diabetes.
Sukker
Jeg må ikke spise sukker.
FUP - du må gerne spise sukker i små mængder (ca. 25 g. sukker pr. dag). Hvis du får insulinføling, skal du straks spise eller drikke noget sødt.
Sport
Jeg må ikke dyrke sport.
FUP - sport gør dig stærkere, sundere og i bedre humør. Husk at spise ekstra og eventuelt reducere din insulindosis, før du går i gang.
Synet
Jeg bliver blind, når jeg bliver gammel.
FUP - men du skal passe din diabetes og gå regelmæssigt til øjenlægen.
Mad
Jeg må ikke springe måltider over.
FAKTA - for du risikerer at få insulinføling.