Sport og motion
Diabetikere har lige som alle andre godt af motion. Du får det bedre, både psykisk og fysisk. Blodtrykket falder, din vægt falder, og du har mindre fedtstof i blodet. Desuden virker insulinet bedre, du får en bedre hjertefunktion, og du får stærkere muskler.
(af type I diabetiker Claus Bjerregaard)
Diabetikere har lige som alle andre godt af motion. Du får det bedre, både psykisk og fysisk. Blodtrykket falder, din vægt falder, og du har mindre fedtstof i blodet. Desuden virker insulinet bedre, du får en bedre hjertefunktion, og du får stærkere muskler.
30 minutters motion om dagen er det anbefalede. Så hvis du ikke allerede dyrker motion, er det bare med at komme i gang. Men husk, at når du motionerer, forbruger du ekstra glukose (sukkerstoffer). Derfor risikerer du at få lavt blodsukker både under og efter den fysiske aktivitet. Og hvis du er i dårlig form, er det klogt at starte stille og roligt med 5-10 minutter om dagen og så langsomt arbejde dig frem mod de 30 minutter.
Før du starter
Det er vigtigt, at du kender din diabetes godt under dagligdags forhold, hvor insulindosis og kost er ensartet. Så ved du, hvordan balancen mellem insulin og mad fungerer. Du kan evt. skrive dine erfaringer i dagbogen eller i en kalender.
Du bør måle dit blodsukker før den fysiske aktivitet og så med 30-45 minutters interval for at lære, hvad der sker under og efter motionen. Bagefter måler du igen og noterer måleresultater, måltider og insulindoser. Tag notaterne med til læge, så kan I sammen drøfte dem og mindske risikoen for lavt blodsukker ved motion - evt. ved at ændre insulindosis.
Sådan gør du
Det er bedst at motionere hver dag på samme tid. Og det skal helst være den første times tid efter et måltid. På det tidspunkt er blodsukkeret nemlig stigende, hvilket betyder mindre risiko for insulinchok.
Hvis du motionerer under 20 minutter, bør du spise før og efter motionen.
Hvis du motionerer mere end 30 minutter, kan det være nødvendigt at spise ekstra eller drikke væske med kulhydrater under motionen. Som regel er det også nødvendigt at spise efter motionen.
Når du ikke ved, hvor længe din fysiske aktivitet kommer til at vare, bør du indtage ekstra kulhydrater før, under og efter motionen.
Mad og drikke
Før du går i gang med at motionere, skal du indtage langsomt fordøjelige kulhydrater som f.eks. brød.
Under motionen har du brug for hurtigt fordøjelige kulhydrater som juice eller sportsdrik.
Hvis du dyrker motion om eftermiddagen eller om aftenen, skal du altid huske at måle dit blodsukker, inden du går i seng!
Hvis du har følgesygdomme
Diabetikere med forhøjet blodtryk, nyresygdom eller svær øjensygdom bør undgå voldsomme anstrengelser, fordi det kan give stigning i blodtrykket. Det betyder risiko for bl.a. blødning i øjnene.
Hvis du har diabetisk nervesygdom eller dårligt kredsløb i benene, skal du være ekstra omhyggelig med valg af sko og strømper, så du undgår sår og vabler. Du skal i så fald også være forsigtig med motion, der belaster fødderne for meget.
Hvis du har hjertesygdom, skal du tale med din læge, inden du starter motionen.
Tips
Dyrk motion 3-4 gange om ugen - og helst hver dag. Du kan nøjes med 10-15 minutter i begyndelsen, hvis du ikke er i form. Spis før du starter. Begynd altid med 10-15 minutters opvarmning og afslut med 5-10 minutters strækøvelser, så du undgår muskelsmerter og skader. Når du motionerer regelmæssigt, er det en god idé at tilpasse din diætplan til motionen.
Hvis du vil motionere ekstra meget en dag, eller hvis du ikke har tilrettelagt det på forhånd, skal du spise ekstra meget, før du motionerer og sørge for, at muskelglykogen depoterne bliver fyldt godt op efter motionen. Husk at indtage tilstrækkelig med væske - evt. med sukker.
Forebyg lavt blodsukker ved at lære din krop at kende. Mål blodsukker før, umiddelbart efter og i løbet af de følgende timer (op til 15 timer efter). Overvej at sætte insulindosis ned før og efter fysisk aktivitet.
Vælg den type sport, du trives med.
Træn ikke, hvis du er dårligt reguleret.
Ændring i insulindosis
Hurtigtvirkende insulin når sin maksimale virkning 2-3 timer efter indsprøjtningen. Virkningen ophører efter ca. 8 timer.
Langsomtvirkende insulin virker maksimalt 4-10 timer efter indsprøjtningen. Virkningen ophører efter ca. 24 timer.
De nye hurtigtvirkende analoger virker maksimalt 30-60 minutter efter indsprøjtningen. Virkningen ophører efter 2-3 timer.
Insulin virker, uanset om du motionerer eller ej. Så det kan være nødvendigt at regulere din dosis, når du pludselig dyrker kraftig fysisk aktivitet. Men så skal du på forhånd vide, hvor længe og hvor kraftigt du vil motionere.
Her er nogle tommelfingerregler:
Behandling med 1-2 doser insulin om dagen
Normalt har du ikke brug for at ændre dosis, men skal i stedet indtage ekstra kulhydrater i forbindelse med motionen. Hvis du motionerer om morgenen, kan du dog vente med at tage insulin til bagefter. Og ved moderat til svær motion kan du evt. reducere dosis med 20-50% for at undgå lavt blodsukker senere på dagen. Mål blodsukkeret, så du selv kan erfare, hvordan dit behov for insulin ændrer sig. Hvis du skal motionere om eftermiddagen eller om aftenen, tager du din normale morgeninsulin og kan så evt. reducere afteninsulin med 20-30%.
Behandling med blandingsinsulin
Hvis du skal dyrke moderat eller svær motion, kan det være en god idé at skifte til langsomtvirkende insulin alene. Dog ikke, hvis du venter med at motionere mere end 6-8 timer efter indsprøjtningen.
Behandling med flergangsterapi af hurtigtvirkende insulin
Denne behandlingsform er den letteste at regulere, når du dyrker planlagt motion. Du kan reducere mængden af hurtigtvirkende insulin, som du tager i forbindelse med et måltid før motionen, med 20-30% ved moderat motion og 30-50% ved hård motion.
Ved langsomtvirkende insulin til natten skal du overveje at reducere eller helt undlade dosis, hvis du har udført meget kraftig motion. Lyt til din krop og mål blodsukkeret ofte, så du finder ud af, hvordan din krop reagerer ved ekstrem sport.