Der findes ikke én metode at håndtere følelser på, som virker for alle mennesker, eller som hjælper på alle følelsesmæssige udfordringer.
At reducere stress
At stresse mindre er altid et godt sted at starte, næsten uanset hvilken situation man skal håndtere. Følelsesmæssige udfordringer føles altid værre og mere presserende, når man er stresset. Træk vejret dybt, hold en pause, gå en tur, se en af dine yndlingsfilm. Gør hvad der skal til for at stresse af. Når du er kommet lidt ned på jorden, prøver du igen at vurdere det, der generer dig. Måske ser du det nu i et klarere lys og med en mulig løsning.
Problemløsning
Kan du afklare, hvad det egentlig er for et problem, som fremkalder dine negative følelser, f.eks. at du ikke vil tage insulin, eller at du føler dig forfulgt af diabetespolitiet, så er du nået et godt skridt frem mod at kunne opstille en handlingsplan, der kan tage hånd om problemet.
Har du derimod svært ved at identificere problemet, eller ved du ikke, hvad du skal stille op med det, så tal med venner, familie, nære kollegaer eller dit diabetesteam. Du kan også prøve at stille et spørgsmål til vores eksperter.
Eftertænksomhed
Prøv at bruge lidt tid på ærligt og åbent at overveje, hvad der går dig på. Eller tal tingene igennem med én du stoler på. Der findes andre metoder til at håndtere generende følelser på.
Andre metoder
- Meditation
- Musik - lyt og spil
- Tal med andre der har diabetes
- Tal med en terapeut
Hvad du end føler, og hvad du end gennemgår, så husk altid på, at du ikke er alene.
Følelser og holdninger