At have diabetes er forskelligt fra person til person.
Derfor findes der ikke en standardbehandling, som passer til alle med diabetes. Den bedste behandling for netop dig er den, som sikrer, at du når dine mål for blodsukker, blodtryk og fedtstoffer i blodet (lipider).
Individuelt tilpasset behandling
Da din diabetes arter sig på sin helt egen måde, foreslår diabetesteamet sommetider, at du prøver en anden slags medicin eller tager en anden dosis. På den måde arbejder de på at optimere behandlingen til netop dig.
Så byd disse forslag velkommen. Det svarer lidt til at prøvekøre en bil. Du behøver ikke at købe bilen, hvis den ikke passer til dig. Men du finder aldrig ud af, hvordan den kører, med mindre du starter med at give den en chance.
Løbende tilpasning
Du kan aldrig sætte automatpiloten til din diabetesbehandling, for du må hele tiden foretage små justeringer. Eksempelvis påvirker nogle fødevarer dig forskelligt på forskellige tidspunkter af døgnet samt fra dag til dag. Sommetider stiger blodsukkeret pludseligt uden nogen åbenlys grund, selv om du ikke har gjort noget anderledes, end du plejer.
Med tiden opnår du mere erfaring med, hvad hvad der virker, og hvad der ikke virker. Derfor er det at prøve sig frem et vigtigt element i din læreproces.
Det er nyttigt med en plan for, hvordan du vil håndtere de frustrationer, som opstår, når noget, der virker den ene dag, ikke hjælper dig den næste.
Forebyg helbredsproblemer