Forbigående bivirkninger ved insulin
Hvis dit blodsukker var meget højt, før du begyndte at tage insulin, kan du godt føle dig ængstelig, sulten og ryste lidt, når du begynder at tage insulin. Disse bivirkninger er forbigående og forsvinder sædvanligvis af sig selv i løbet af et par uger.
Når du måler blodsukkeret hyppigt i begyndelsen af insulinbehandlingen, kan du forebygge, at blodsukkeret bliver for lavt.
I starten af behandlingen kan blodsukkeret stadigvæk ligge højt, og så oplever du muligvis også:
- Sløret syn. Denne bivirkning plejer at forsvinde hurtigt. Faktisk kan dit syn blive bedre, efterhånden som blodsukkeret falder.
- Føleforstyrrelser. Følelsesløshed, kraftesløshed eller smerter i arme og ben plejer at forsvinde igen.
Kontakt dit diabetesteam, hvis du oplever nogle af disse bivirkninger.
Insulinbehandling og for lavt blodsukker
Insulin kan give lavt blodsukker. Hyppige blodsukkermålinger er den bedste måde at finde ud af, hvordan dit blodsukker reagerer, når du tager insulin. Læg også mærke til, om du får symptomer på lavt blodsukker. Vær omhyggelig med at tage insulin på de rigtige tidspunkter og følg instruktionen for, hvordan du foretager indsprøjtningen. Overhold også tidsplaner for dine måltider og fysiske aktivitet. Så bliver det nemmere at opdage et eventuelt mønster i dit blodsukker.
Det er vigtigt, at din familie, venner og arbejdskolleger kender symptomerne på lavt blodsukker, så de ved, hvad de i givet fald skal gøre. Send dette link videre til dem.
Moderne insulin (insulinanaloger) ligner kroppens eget insulin meget mere end de humane insulintyper.
Hver eneste dag lærer forskerne nyt om, hvorfor diabetes opstår, og hvordan tilstanden behandles bedst muligt. Diabetes er derfor blevet meget nemmere at styre i dag.
Insulin kort fortalt