Insulin er et livsvigtigt hormon, som dannes i bugspytkirtlen, der ligger nær ved mavesækken.
Ved diabetes er der problemer med den måde, som din krop enten producerer eller udnytter insulin på. Diabetes findes i forskellige former og opfører sig forskelligt fra person til person.
Uanset baggrunden er resultatet det samme, nemlig at insulin ikke formår at flytte sukker fra blodet ind i dine celler. Så hober sukkeret sig op i blodet, og derfor stiger blodsukkeret.
Du kan styre blodsukkeret ved hjælp af sunde kostvaner, motion og den rigtige medicin.
Hold styr på dit blodsukker
På længere sigt giver et højt blodsukker problemer, hvis ikke det kommer under kontrol.
Det høje blodsukker kan med tiden beskadige blodkar og nervebaner, og det kan få alvorlige konsekvenser.
Mål dit blodsukker
Mål dit blodsukker og gør det efter behov. Det er en af de bedste måder at få styr på din diabetes.
Blodsukkeret måles med et apparat. Da der findes mange forskellige modeller, kan lægen og diabetesteamet hjælpe dig med at finde frem til det bedste apparat. De lærer dig også, hvordan det anvendes. Sammen opstiller I mål for, hvordan dit blodsukker helst skal ligge.
Kilder
- Funnell MM, Weiss MA. The Little Diabetes Book You Need to Read. Philadelphia, PA: Running Press; 2007:11-13
- Hilsted J et al. Red.Diabetes.København: Munksgaard Danmark; 2007