Ved type 1-diabetes opstår symptomerne meget pludseligt. Ved type 2-diabetes kan symptomerne omvendt komme mere snigende, og så varer det ofte længere tid, før man opdager tilstanden
De hyppigste symptomer på diabetes er:
- Kraftig tørst
- Vedvarende træthed
- Hyppig vandladning (især om natten)
- Overdreven sult
- Vægttab uden kendt årsag
- Sløret syn
- Følelsesløshed og snurren i fødderne
- Sår der ikke vil hele
- Infektioner, bl.a. urinvejsinfektion. Kløe og irritation i skeden
Risikofaktorer
En række faktorer øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes:
- Andre i familien har diabetes
- Overvægt (BMI over 25)
- For lidt motion
- Over 45 år gammel
- Du fik diabetes under en graviditet. Eller dit barn vejede over 4,5 kg ved fødslen
Diagnose
Husk: kun lægen kan stille diagnosen diabetes.
Har du eller en bekendt symptomer på diabetes, så bed lægen om at tjekke blodsukkeret. Det er en hurtig og billig undersøgelse.
Kilder
- Hilsted J et al. Red.Diabetes.København: Munksgaard Danmark; 2007