Hypoglykæmi

Bedøm denne side


Del

Lavt blodsukker (hypoglykæmi) kan optræde i tre former: Let, moderat og svær.

Let hypoglykæmi

Let hypoglykæmi er den almindeligste form for lavt blodsukker. Tilstanden kaldes også for føling. De vigtigste symptomer er:

  • Svedtendens
  • Svimmelhed
  • Rysten
  • Snurren i hænder, fødder, læber eller tunge
  • Sultfølelse
  • Nervøsitet, uro
  • Irritabilitet
  • Hjertebanken

Mærker du et eller flere af disse symptomer, bør du måle blodsukkeret. Ligger blodsukkeret over ca. 3,5 mmol/l, har du næppe hypoglykæmi. I tvivlstilfælde kan du tage hurtigtoptageligt sukker f.eks.:

  • Druesukker
  • Sukkerknalder (4 – 6 stk.)
  • Et par teskefulde sukker
  • Frugtjuice eller sodavand (ikke sukkerfri) tilfører også sukker

Når du begynder at få det bedre, spiser du et mellemmåltid såsom et stykke rugbrød, evt. andet groft brød og/eller noget frugt. Du kan også spise dit næste måltid tidligere end planlagt.

Moderat hypoglykæmi

Hvis den lette hypoglykæmi ikke behandles hurtigt nok, mangler hjernen sukker til at kunne fungere normalt. Symptomerne på moderat hypoglykæmi, der også kaldes insulintilfælde er bl.a.:

  • Hovedpine
  • Koncentrationsbesvær
  • Koordinationsbesvær
  • Dobbeltsyn
  • Forvirring
  • Mærkværdig eller aparte opførsel, så du f.eks. virker uforskammet eller aggressiv
  • Sløret tale, så du måske virker beruset, selv om du ikke er det

Ved moderat hypoglykæmi skal du så hurtigt som muligt have sukker, helst i flydende form, frugtjuce eller sodavand (ikke sukkerfri).

Ved moderat hypoglykæmi bemærker andre sædvanligvis dine symptomer, mens du ikke nødvendigvis selv er klar over, at noget er galt. Sørg derfor for, at familie, venner og arbejdskolleger kender symptomerne på lavt blodsukker og kan hjælpe dig hurtigt.

Forklar familie, venner og arbejdskolleger, hvordan de skal opfordre dig til at drikke. Men understreg, at de kun må gøre det, når du er ved bevidsthed. I denne situation er en kold sukkerholdig drik bedst.

Når du begynder at få det bedre, spiser du et mellemmåltid såsom et stykke rugbrød, evt. andet groft brød og/eller noget frugt. Overvej også om du skal spise dit næste måltid tidligere end planlagt.

I sjældne tilfælde kan du miste bevidstheden. I så fald skal din familie, venner eller arbejdskolleger følge instruktionen for behandling af svær hypoglykæmi.

Måling af blodsukker
Kilder

- Hilsted J et al. Red.Diabetes.København: Munksgaard Danmark; 2007

Ønsker du at ændre dit liv med diabetes?

Få hjælp til at tage styringen

Har du spørgsmål om diabetes?

Få svar på spørgsmål om diabetes

I tvivl om hvor du skal starte?

Begynd med DiabetesCockpittet

Har du et spørgsmål?

Spørg vores eksperter

Hvad synes du om insulin?

Svar på spørgsmål om dit syn på insulin og få mere at vide

Er du klar til handling?

Lav en handlingsplan

Påvirker din diabetes dit humør?

8 moduler hvor du arbejder med dit humør