Ingredienser
- 1 kg gulerødder, skrællede
- 1 løg, hakket
- 1 l grøntsagsbouillon
- 200 ml appelsinjuice
- 1 spsk olivenolie
- Friskrevet ingefær (2½ cm)
- Salt og peber
Rodfrugter er gode sammen med ingredienser som chili sammen med lime- eller citronsaft, eller ingefær sammen med appelsinjuice, som er brugt i denne skønne opskrift. Rodfrugter hører til i kategorien grove grøntsager og er fulde af fibre, vitaminer og mineraler. De er også væsentligt billigere end de fleste andre grøntsager.
4 portioner - Vegetarisk
Fremgangsmåde
1
Skær gulerødderne groft.
2
Steg løgene blidt i olien.
3
Tilsæt gulerødderne og steg videre.
4
Hæld grøntsagsbouillon i og kog suppen i 30 minutter - eller til gulerødderne er møre.
5
Blend suppen og tilsæt appelsinjuicen.
6
Smag til med ingefær og salt og peber.
Servér med fuldkornsbrød til.
Tips
Spis en varieret kost med ting fra alle fødevaregrupper - dog flest grøntsager. Spis de produkter, der sæson for, så du får de bedste og mest friske ingredienser.