Ingredienser
- 1,5 kg kanin, pelset og rengjort
- 700 g syltede kirsebær
- 250 ml Kriek (belgisk kirsebær øl)
- 400 ml vildtbouillon
- 2 løg, hakket
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk mel
- 2-3 stilke frisk timian, hakket
- 1-2 laurbærblade
- 6 enebær, knust
- Salt og peber
- 600 g kartofler, skrubbet og skåret I bade
Brugen af kanin er meget udbredt i Central- og Sydeuropa og gør sig godt på ethvert spisebord. Kaninkød er magert og hvidt, og minder på flere måder om kylling. Denne opskrift viser, hvor meget du kan gøre med et velforsynet køkkenlager. Læg mærke til den lange tilberedningstid!
4 portioner
Fremgangsmåde
Dagen før servering
1
Skær kaninen i passende stykker.
2
Varm olien i en gryde med låg. Brun kaninstykkerne og tilsæt salt og peber.
3
Tilsæt mel og hakkede løg, og lad det brune videre i ca. 5 minutter, indtil løgene er blevet bløde og det hele er blandet godt sammen.
4
Tilsæt vildtbouillon, kirsebærøl og saften fra de syltede kirsebær. Tilsæt også timian, laurbærblade og enebær og smag til med salt og peber.
5
Læg låg på, og lad det simre i 1 time og 15 minutter ved lav varme.
6
Tilsæt kirsebær og stil det hele i køleskabet natten over.
På dagen
1
Læg kartoffelbådene i et ildfast fad og hæld en smule olie, salt og peber over dem. Bag dem ved 175° i 30 minutter. Husk at vende dem end gang i mellem.
2
Varm retten op og server med de ovnbagte kartoffelbåde.
Serveres med ovnbagte kartofler.
Tips
Det er en god ide at marinere kaninen for at gøre den mere mør og saftig.