Ingredienser
- 200 g linser
- 2 små løg, skåret i tynde skiver
- 2 spsk frisk mynte, hakket
- 1 spsk frisk estragon, hakket
- 1 spsk balsamico
- 1 spsk olivenolie
- Salt og peber
- Vand
At springe måltider over er en rigtig dårlig idé. Hvis du ikke er sulten på dine normale spisetider, så spis alligvel et stykke frugt eller knækbrød. Hvis du helt springer over, ender du bare med at blive virkelig sulten. Her er en opskrift, som du ikke skal springe over. Den er nemlig rig på protein og fibre, og kan være ganske farvestrålende, da linser fås i mange farver.
2-3 portioner - Vegetarisk
Fremgangsmåde
1
Dæk linserne med koldt vand og kog dem i ca. 30 minutter, indtil de er møre. Hæld vandet fra.
2
Varm olivenolien og steg løgene.
3
Tilsæt mynte, estragon, linser og balsamico og steg ved svag varme i 5 minutter.
4
Smag til med salt og peber.
5
Pynt med mynteblade og server varmt eller koldt med agurkesalat.
Tips
En frisk og sprød agurkesalat supplerer linserne perfekt. En anden mulighed er at servere dem med tzatziki og en skive fuldkornsbrød. Til tzatzikien skal bruges afdryppet fedtfattig yoghurt naturel, revet og drænet agurk, knust hvidløg, hakket mynteblade, salt og peber.