Beta-celler
De celler i bugspytkirtlen, der danner insulin og afgiver hormonet til blodet.
Bugspytkirtel
Pankreas. Kirtel i maven, som danner insulin og andre hormoner, der regulerer blodets sukkerindhold.
DAWN
Forkortelse for undersøgelsen 'Diabetes Attitudes Wishes and Needs'. Over 5.000 personer med type 1- og type 2-diabetes samt 3.800 læger og sygeplejersker fra 13 lande deltog i denne internationale undersøgelse, der bl.a. vurderede det psykiske helbred hos mennesker med diabetes.
Glukose
Anden betegnelse for sukker, ofte blot betegnet 'sukker'. Tilføres med kosten. Er kroppens vigtigste energikilde. Blodets sukkerindhold reguleres bl.a. af insulin.
HbA1C
Langtidsblodsukker, også kaldet sladreprøven. Blodprøve, der måler, hvordan blodsukkeret i gennemsnit har ligget de sidste 2-3 måneder.
Hyperglykæmi
For meget sukker i blodet. Når blodsukkeret er over 10 mmol/l udskilles der sukker i urinen. Symptomerne viser sig hos nogle først, når blodsukkeret overstiger 15-20 mmol/l. Ubehandlet kan hyperglykæmi på længere sigt forårsage en række følgetilstande til diabetes.
Hypoglykæmi
For lidt sukker i blodet. Forekommer når sukkerkoncentrationen er under 3,5 mmol/l. Lavt blodsukker skal behandles omgående ved at spise hurtigt optageligt sukker. I svære tilfælde kan hypoglykæmi føre til bevidstløshed.
Insulin
Livsvigtigt hormon dannet af beta-cellerne i bugspytkirtlen. Insulin flytter sukker fra blodet ind i kroppens celler.
Ketoacidose
Syreforgiftning. Alvorlig tilstand præget af forstyrrelser i stofskiftet, fordi kroppen mangler insulin. Symptomerne omfatter højt blodsukker, lavt blodtryk, ketonstoffer i urinen, væskemangel, samt en ånde der lugter sødt og frugtagtigt.
Ketonstoffer
Dannes i stofskiftet, når kroppen mangler insulin og nedbryder fedt, i stedet for sukker, til brændstof.
Ketose
Tilstedeværelse af ketonstoffer i urinen.
Kolesterol
Fedtstof af stor betydning for kroppen. I blodet findes kolesterol dels i LDL-partikler ('farlige kolesterol'), der øger faren for åreforkalkning, dels i HDL-partikler ('gode kolesterol'), som sænker risikoen.
Kulhydrater
Fællesbetegnelse for madens indhold af sukker og stivelse. Under fordøjelsen nedbrydes kulhydraterne til sukker (glukose), som er kroppens vigtigste energikilde.
Nefropati
Nyreskade. Nedsat nyrefunktion, fordi de små blodkar i nyrerne er beskadiget.
Neuropati
Nerveskade. En forstyrrelse af nervernes evne til at sende og modtage signaler.
Pankreas
Bugspytkirtel. Kirtel i maven, som danner insulin og andre hormoner, der regulerer blodets sukkerindhold.
Retinopati
Beskadigelse af de små blodkar i øjets nethinde (retina). Kan ubehandlet føre til blindhed.
Transfedtsyrer
Umættede fedtsyrer med en særlig kemisk opbygning. Øger markant risikoen for åreforkalkning i blodkarrene såvel som for blodpropper.
Triglycerider
En type fedt, der føres rundt i blodbanen og deponeres i fedtvævet. Højt triglycerid i blodet øger faren for åreforkalkning.
Åreforkalkning
Ophobning af kolesterol i væggen på et blodkar. Forårsager ardannelse og forsnævring, så blodet får sværere ved at passere. Ubehandlet kan åreforkalkning føre til en blodprop.
