| 0 | Category: Sundhed | Date: 13/02/2012 | Q: Jeg har fået kendskab til, at der er lavet en helt ny forskning ang. brugen af kunstige sødemidler, som har vist sig skadelig for hjertet. Dette er væsentligt i forhold til diabetikere, som mange steder er anbefalet brug af dette fremfor alm./naturligt sukker.
A: Sødemidler kan anvendes som hel eller delvis erstatning for sukker. Sødestoffer er et tilsætningsstof, og står angivet med et såkaldt E-nummer. Fødevarestyrelsen har udgivet en bog som hedder Positivlisten, hvor du kan se i hvilke mængder og til hvilke produkter sødestoffer må anvendes. I disse grænseværdier for et produkt tillægges altid en sikkerhedsgrænse således at der i forhold til den mængde som kan tåles tillægges 2 sikkerhedsgrænser, så reelt er grænseværdien sat meget laver end det der reelt kan tåles. Det er korrekt at det i medierne har været noget debat om sødestofferne ud fra en undersøgelse, det er også tidligere sket at sødestofferne har været til debat. Når det vurderes om et produkt kan bruges eller er til skade sker det på baggrund af al den videnskabelige litteratur som er til stede på et givet tidspunkt. Der er forsat ikke fra officielt hold kommet nogen udmelding om at sødestoffer skal udelades eller grænseværdierne er ændret. Det er selvfølgelig altid vigtigt at følge med i om der kommer nye anbefalinger men fordi der i medierne fremhæves en artikel giver det ikke altid grundlag for at ændre de officielle anbefalinger. På Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk som varetager diabetikerens interesser vil du altid kunne følge med i hvad der sker ift. nye tiltag. På hjemmesiden har de skrevet en del om sødemidler. Du kan evt. læse mere om det der.
Med venlig hilsen
Berit Knold |
| 1 | Category: Medicin | Date: 21/03/2012 | Q: Jeg har haft diabetes-2 i 10 år og været på insulin i 5 år. Jeg har metalsmag i munden, og når jeg spiser kan jeg ikke smage maden. Er det normalt?
Venlig hilsen TA
A: Kære TA
Tak for din forespørgsel om metalsmag.
Du skriver ikke om hvilken medicin du tager, men smagsforstyrrelser er en kendt bivirkning ved brug af metformin.
Jeg synes du skal kontakte din læge, for at få afklaret om det kan være din medicin der kan være årsag til de gener du oplever.
Vh,
Sofia
|
| 2 | Category: Medicin | Date: 20/02/2012 | Q: Hvis blodsukkeret kan holdes stabilt og jeg sørger for at spise en kost som er glykæmisk optimal, er der vel ikke noget til hinder for at undgå medicinering? Altså at jeg spiser mig rask. Jeg er slank med et BMI på 21, har arbejde som kok og træner ved at cykle. Jeg er klar over at der med alderen kan komme ændringer, men er der evidens for at diagnosen kan ændres til ikke længere at være type 2 diabetiker?
Mange hilsener fra D
A: Tak for dit spørgsmål.
Jeg kan ikke af dit spørgsmål se, om du aktuelt får medicin for din diabetes, men hvis blodsukkeret kan holdes stabilt omkring det anbefalede niveau med kost og motion, er det en god behandling. Når du er slank, er det vigtigt, at du holder vægten og ikke taber dig. Oftest ses, som du beskriver, at det med tiden kan blive nødvendigt at supplere med medicinsk behandling. Det er nødvendigt at reagere og kontakte læge, hvis blodsukkeret ikke kan holdes under nøje kontrol uden medicinsk behandling.
Når man undersøger store grupper af personer med type 2 diabetes, kan man se, at over en 10-årig periode fra diagnosen stilles, får ca. 50 % behov for insulinbehandling, og forud for dette en periode med tabletbehandling. Man kan naturligvis ikke bruge dette til at udtale sig om den enkelte persons forløb, da der er meget store individuelle forskelle.
Med venlig hilsen
Sanne Fisker
|
| 3 | Category: Sundhed | Date: 31/01/2012 | Q: Jeg har en maskine til at måle blodsukker med fra USA, men det er andre værdier, er 175 for meget?
Mvh. Ove Andersen A: Kære Ove Andersen
Tak for dit spørgsmål vedrørende blodsukkermåling.
Der er mange måder at måle blodsukker på. I Danmark måles blodsukker i mmol/l, mens man i f.eks. USA måler i mg/dl.
Man kan regne ud hvad mg/dl modsvarer ved at bruge formlen: (mg/dl x 0.05551 = mmol/l) dvs. 175 mg/dl x 0.05551= 9,7 mmol/l.
Dette er dog meget omstændeligt og hvis du fortsat skal bo og behandles i Danmark, anbefaler jeg dig at ændre indstillingen på dit blodsukkerapparat fra mg/dl til mmol/l (enheder). Dette vil lette det for dig, da du lettere kan vurdere om du ligger for højt eller lavt. Hvis apparatet ikke kan ændres (prøv at læse i manualen), foreslår jeg at du køber et nyt.
Vh,
Sofia
|
| 4 | Category: Sundhed | Date: 29/02/2012 | Q: Hvad skal blodsukkeret ca. være om morgenen? Jeg er på Lantus enheder 140 og piller.
Kirsten Nielsen
A: Kære Kirsten Nielsen
Tak for dit spørgsmål vedrørende blodsukker.
Det normale blodsukker ligger mellem ca. 4 og 8 mmol/l. Det svinger dog dagen igennem og afhænger bl.a. af hvor meget man spiser og motionerer.
Al diabetesbehandling er individuel, og man skal aftale med sin behandler hvordan blodsukkeret skal ligge. Dette er fordi at der kan være omstændigheder så som andre sygdomme eller anden medicinering der gør at man har svært ved at tilstræbe et normalt blodsukkerniveau.
Jeg synes du skal kontakte din behandler og finde ud af hvordan dit blodsukker skal ligge. Hvis du har et mål, er det lettere at justere din medicinering, så at du får det så godt som muligt.
Vh,
Sofia
|
| 5 | Category: Sundhed | Date: 20/03/2012 | Q: Er diabetikere nemmere disponeret for at få cøliaki? Min datter fik konstateret diabetes d.12/7-11 og det kører slet ikke med insulinen og blodsukkeret, hun har i over en tid nu fået alle symptomer på cøliaki og skal undersøges for det d. 17/4-12. Det er måske derfor, at hun ikke kan styre blodsukkeret? Hun efterlever MEGET strengt retninglinjerne for diabetikere. Hun læser veterinærmedicin på 2. år.
Med venlig hilsen PN
A: Det er rigtigt, at man har større risiko for at få cøliaki, hvis man har type 1-diabetes. Begge tilstande er autoimmune sygdomme, hvor kroppen danner antistoffer mod bestemte celletyper i kroppen. Ved cøliaki angribes tyndtarmen, og evnen til at spalte og optage gluten nedsættes. Tilstedeværelse af gluten i tarmen generer tyndtarmen, således at evnen til at optage andre stoffer også forringes. Dette kan medføre diarré, vægttab, mavegener, træthed og ved diabetes også svingende blodsukre. Hvis det viser sig, at din datter har cøliaki, er behandlingen at udelade gluten fra kosten. Tyndtarmen vil igen blive normal med hensyn til optagelse af andre næringsstoffer end gluten, og det vil helt sikkert også hjælpe på blodsukrene. Hvis man har cøliaki, har man brug for at få kostvejledning fra en klinisk diætist. Sommetider skal man spørge sig frem for at finde en, som ved meget om både cøliaki og diabetes.
Jeg håber, at I finder en løsning på problemerne.
Med venlig hilsen,
Sanne Fisker
|
| 6 | Category: Sundhed | Date: 26/03/2012 | Q:
Jeg vil gerne høre om hvilken type frugt/grønt, som er bedst at spise om morgenen. Er gulerødder gode, eller bananer? Hvad skal jeg holde mig fra?
A: Det er en god ide at spise frugt/ grønt om morgenen, og der er ikke noget, som du ikke må spise. Det handler mere om mængden, du vælger at spise. Bedst er det, hvis du ikke spiser mere end hvad der ca. svarer til 1 stk. frugt ad gangen eller 10 g kulhydrat (du kan på diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk se, hvor meget frugt af de forskellige typer der svarer til 10 g kulhydrat - gå ind under livet med diabetes - videre ind under mad og så under børn og mad. Her er et afsnit om frugt og grønt med en boks, hvor der er eksempler på forskellige frugttyper) . Grønsager kan du spise frit af - også om morgenen, hvis du har lyst til det.
Det er bedst, hvis du i morgenmåltidet sikrer at der er godt med kostfibre for eksempel fra havregryn, müsli med mange fibre, rugbrød eller grovbrød, således at du forlænger stigningen på blodsukkeret og kan holde et stabilt blodsukker til dit næste måltid. Og sammen med det fiberholdige produkt kan du jo fint servere lidt frugt. Grønt kan du jo fint bruge som snack til måltidet eller ovenpå fx. ostemaden. Det er også godt med et mælkeprodukt i morgenmåltidet. Det hjælper dig til at få nok calcium i din mad - men du får også nogle gode proteiner, som du har brug for. Vælg dog de magre mælkeprodukter.
Med venlig hilsen
Berit Knold
|
| 7 | Category: Sundhed | Date: 26/03/2012 | Q: Jeg har fået konstateret diabetes type 2. Mit spørgsmål lyder således, hvad sker der i kroppen hvis jeg vælger at spise eksempelvis en marsbar, når jeg har type 2? Jeg leder ikke efter svar på, hvad type 2 kan gøre ved kroppen, det ved jeg godt.
Med venlig hilsen
HJ
A: I en sund diabeteskost er der plads til lidt sukker i små mængder i et måltid, og en sjælden gang imellem er der også plads til et almindeligt stykke kage eller chokolade - det handler dog meget om mængden, du spiser af det pågældende, og som sagt hvor tit du gør det. Den marsbar du vælger at spise, er det for eksempel en lille en, en almindelig størrelse eller er det en king size størrelse - jo større stykke - jo større stigning. Når du vælger at spise en marsbar og har type 2 diabetes, vil det sukker der er i chokoladen få dit blodsukker til at stige forholdsvist hurtigt, således at dit blodsukker bliver for højt efter du har spist chokoladen. Chokolade indeholder også en del fedt, som gør at du får mange kalorier, og der er også en del mættet fedt i chokoladebaren. Mættet fedt er med til at give en øgning i dit totale kolesterol og LDL kolesterolet (det dårlige kolesterol), hvis du spiser det i store mængder. Så derfor er rådet, at et enkelt stykke chokolade engang imellem er der plads til, hvis du ellers i øvrigt spiser sundt og er aktiv, men vælg helst en lille mængde, når du tager det, så får du knap så kraftig en stigning i blodsukkeret.
Med venlig hilsen
Berit Knold
|
| 8 | Category: Sundhed | Date: 06/02/2012 | Q: Må man spise havregryn med mælk?
A: Havregryn med mælk er et rigtig godt måltid fx. til at starte dagen på. Uanset om du har diabetes eller ej. Det mætter godt og giver et stabilt blodsukker. Det skyldes, at havregrynene er rige på mange kostfibre og fuldkorn. Mælken indeholder en del kulhydrater, som får dit blodsukker til at stige forholdsvis hurtigt, men når det spises sammen med et produkt, hvor der er mange kostfibre og fuldkorn i, får du en langsommere stigning i dit blodsukker. Og selvfølgelig er det bedst, at du vælger en mager mælk som fx. skummet eller minimælk.
1/2 dl havregryn (15 g) svarer til 10 g kulhydrat - det kan være rart at vide, hvis du bruger kulhydrattælling som en del af din diabetesbehandling.
Med venlig hilsen
Berit Knold
|
| 9 | Category: Sundhed | Date: 06/01/2012 | Q: Jeg har sukkersyge og har haft det i 4 år, men jeg har kun været ved min egen læge. Når jeg taler med andre, der har fået konstateret sukkersyge, har de alle været på hospitalet for at få undersøgt deres sukkersyge og de har også alle straks fået en tid ved en øjenlæge og fodspecialist. Jeg har aldrig været på sygehus i forbindelse med min sukkersyge og ej heller ved en fodspecialist. Jeg har været ved øjenlægen, da jeg selv bad om det. Så jeg vil gerne spørge, om alle er forbi hospitalet, for jeg vil jo også mene, at de har bedre styr på det end den almindelige praktiserende læge. Er det noget, jeg skal forlange, eller skal jeg føle mig tryg ved kun at gå til undersøgelse ved min egen læge hver 3. måned. Jeg får både tabletter og insulin 1 gang om dagen, og jeg er 61 år.
Med venlig hilsen JP
A: Tak for dit spørgsmål. Det er desværre svært at svare helt præcist på. Der kan være forskellige aftaler i de forskellige regioner. Hvis din diabetes er helt ukompliceret og velreguleret, og du har modtaget undervisning omkring diabetes, er der ikke krav om, at du skal henvises til en hospitalsafdeling. I nogle regioner er der aftale om, at diabetesundervisning kan foregå på hospitalernes Diabetesskoler, mens det kan være organiseret anderledes i andre regioner.
Alle med diabetes har ret til henvisning til en fodterapeut med henblik på en årlig fodstatus og risikovurdering. Dette foregår ved, at din egen læge sender en elektronisk henvisning. Du skal derefter selv kontakte en autoriseret fodterapeut. Der gives et offentligt tilskud til denne behandling.
Med hensyn til øjenlægeundersøgelse bør dette foretages, når der konstateres sukkersyge og derefter aftales individuelt. Det er oftest øjenlægen, der vurderer, hvornår der er behov for ny kontrol.
Når man er i behandling for diabetes opsættes nogle behandlingsmål (for blodsukker, blodtryk, kolesteroltal). Hvis disse er nået, og der ikke er komplikationer til sukkersygen, er der ikke behov for at blive henvist til en hospitalsafdeling til kontrol.
Med venlig hilsen,
Sofia
|
