Kom ud i det fri

Bedøm denne side


Del

Som børn sendte vores forældre os udenfor for at lege. Og også som voksne har vi glæde af at nyde verden omkring os.

Der er masser af grunde til at motionere udendørs, bl.a.

  • Frisk luft
  • Du behøver intet andet udstyr end passende beklædning
  • Du slipper for overfyldte fitnesscentre
  • Det er gratis
  • Sollyset danner masser af D-vitaminer i huden
  • Du kan være ude når som helst og hvor som helst

Er du overbevist? Ellers er her et par idéer til udendørs motion, som forhåbentlig kan friste dig:

Gå en tur

Gang er glimrende træning, som du kan udføre omtrent alle steder, på alle tidspunkter, samt alene eller med andre. Du kan gå, som du har lyst, men gang i rask tempo giver dig den største gevinst, fordi puls og vejrtrækning kommer i vejret. Gang er også en fantastisk måde at lindre stress.

Løb

Løb forbrænder kalorier, så det er en effektiv måde at tabe fedt på. Start endelig træningen forsigtigt op, for løb er meget belastende for sener og led, og det tager måneder at bygge deres styrke op. Derfor er det en rigtig god idé at veksle mellem løb og gang i starten. Husk at dine løbesko skal være af ordentlig kvalitet for at beskytte dine fødder bedst muligt.

Op på cyklen

Cykling er et velegnet supplement eller alternativ til løb og gang. Uanset om du kører på en gammel bedstemorcykel eller en moderne racercykel. Cykling er særlig nyttigt, hvis du er overvægtig, fordi træningen er mere skånsom for led og sener. Som altid skal du starte forsigtigt og bygge formen roligt op, især hvis du ikke er vant til at træne.

Når du begynder på en ny træningsform, så giv den lige en chance. Måske bliver du rigtig glad for den. Men ellers kan du prøve noget andet, som du bedre kan lide.

Motion

I tvivl om hvor du skal starte?

Begynd med DiabetesCockpittet

Har du spørgsmål om diabetes?

Få svar på spørgsmål om diabetes

Tid til forandring?

Opdag hvad du selv kan gøre

Har du et spørgsmål?

Spørg vores eksperter

Hvad synes du om insulin?

Svar på spørgsmål om dit syn på insulin og få mere at vide

Er du klar til handling?

Lav en handlingsplan

Påvirker din diabetes dit humør?

8 moduler hvor du arbejder med dit humør