Diabetes eller sukkersyge er en fælles betegnelse for flere stofskiftesygdomme, hvor omsætningen af forskellige næringsstoffer, bl.a.sukker forløber unormalt.
På latin hedder sygdommen diabetes mellitus, hvilket betyder hvad der går igennem med smag af honning. Dette navn hentyder til, at kroppen udskiller store mængder sukker i urinen. Almindeligvis taler man om to slags diabetes: Insulinkrævende diabetes og ikke-insulinkrævende diabetes.
Insulinkrævende diabetes
Insulinkrævende diabetes er en kronisk sygdom, der skal behandles en eller oftest flere gange daglig med insulinindsprøjtninger. Sygdommen udvikles, fordi bugspytkirtlen er holdt op med at producere insulin på grund af en autoimmun reaktion. Dette er en reaktion, hvor kroppen har dannet antistoffer mod dens egne celler. Når bugspytkirtlen ikke kan producere nok insulin, kan sukker og andre næringsstoffer ikke optages i cellerne i kroppen som normalt. Symptomerne er typisk ekstrem tørst, sukker i urinen, en kropslugt af acetone og træthed sammen med stort vægttab over kort tid. Insulinkrævende diabetes rammer hyppigst personer under 40 år. Andre betegnelser er type 1 diabetes, juvenil diabetes og på engelsk insulin dependent diabetes mellitus, der meget ofte ses forkortet som IDDM.
Diabetes og arv
2,3% af Danmarks befolkning har diagnosen diabetes, heraf langt de fleste (80-90%) type 2 diabetes. Årsagerne til diabetes er for en stor del endnu ikke klarlagt, men forskerne mener, at det skyldes et samspil af flere faktorer...
(af Læge og ph.d. Per Løgstrup Poulsen)
Kort og kontant
Her får du svaret på de ni mest almindelige spørgsmål om diabetes.