God forberedelse

Hvis du overvejer at deltage i et eller flere af de mange former for motionsløb sportsklubber og organisationer arrangerer, cykel-rulleskøjte eller alm. løb - bør du forberede dig godt.
(af Type 1 diabetiker og motionsinstruktør Claus Bjerregaard)

Sådan forbereder du dig
Hvis du overvejer at deltage i et eller flere af de mange former for motionsløb sportsklubber og organisationer arrangerer, cykel-rulleskøjte eller alm. løb - bør du forberede dig godt

Sæt dig ind i reglerne
Har du aldrig deltaget i løb før, vil jeg anbefale at du sætter dig grundigt ind i reglerne og om der er forplejning (depot) og anden form for service til det pågældende løb.

Hvad er depoter
Depot er et sted hvor du kan få repareret eventuelle defekter på dit udstyr. Indtage væske og føde. Som diabetiker er det måske en god ide selv at medbringe ekstra kulhydrater specielt i form af brød, da det ofte udelukkende er bananer, chokolade og energidrik som uddeles ved depotet.

Vær realistisk
Vælg en distance du kan gennemføre ( byg din form op igennem vinteren ) med henblik på at gennemføre uden risiko for muskel og kredsløbsskader.

Start om vinteren
Er det vinter og glat føre, kan det være en tvivlsom fornøjelse at træne udendørs. Her kan det være en god ide at du skaffer dig adgang til et løbebånd (løbsforberedelse) og en motionscykel (forberedelse til cykelløb). De fleste motionscentre har det.

Du kan også få en speciel rampe, hvor du kan montere din hverdagscykel med mulighed for at variere gear og tråd, nøjagtig som en motionscykel, der også kan bruges derhjemme.

Til de lange motionsløb, behøver jeg vel ikke at gøre opmærksom på nødvendigheden af en træningsplan, som allerede bør starte i vinter eller de tidlige forårsmåneder i det pågældende år, alt afhængig af din kondition og løbstidspunkt. Træningsplanen udvikler du sammen med en træner i en forening eller træningscenter.

Har du forberedt dig godt, ( mange kilometer i benene ) + 3 - 4 træningsture på en tredjedel af løbet - kan du sagtens gennemføre.
Kør eller løb dit eget tempo det får du størst glæde af både under og efter løbet!

Sådan tilmelder du dig
Der findes flere foldere og små bøger til rådighed på markedet med løb der bliver arrangeret rundt omkring i hele landet, som kan give dig et overblik med hensyn til startbetingelser tid, sted osv. ( Pris fra gratis til ca. kr. 50,- ). Dem finder du ved cykel-, sportsforretninger, biblioteker, hos motionsklubber og sportsorganisationer.

Link til løb
Foreningen Trim arrangerer jævnligt motionsløb for alle uanset alder og form rundt omkring i landet. Du kan se mere på deres hjemmeside.

Så kan du ellers slå dig løs fra april her sættes rulleskøjte og cykelsæsonen for alvor i gang. Der er løb hver lørdag og søndag rundt om i hele landet, hvor du i de fleste tilfælde kan tilmelde dig dem du har energi og interesse for.

Løb over broen, eller cykel sjælland rundt
Hvis du flere gang har været med i motionsløb af kortere distancer, kan det være en udfordring at prøve kræfter med en lang distance. For løb måske en halv eller hel marathon.
Der findes naturligvis også andre løb og cykelløb, som ikke er så krævende. Det er fx hyggelige ture for børn og voksne ¨på 20-30 km, og de bliver typisk arrangeret af de lokale cykelforninger. Kig i dit lokalområde, og tag din familie med på en hyggelig cykel-skovtur fx.

Måske noget for dig
Ønsker du at deltage i løb hvor flere diabetikere deltager, kan du tilmelde dig hos Diabetesforeningens lokalkomité er, rundt omkring i landet - der jævnligt tilmelder sig med hold. Hvis dette har din interesse, så hold øje med dagspressen i god tid, siderne Landet rundt i Diabetesbladet og denne web-side.