Hyperglykæmi

Hyperglykæmi eller 'hyper' som det ofte også bliver kaldt, optræder, når blodsukkeret er for højt, typisk med værdier over 15 mmol/l. Her kan du læse om symptomerne og nogle af de forholdsregler, du kan tage dig for at undgå hyper.
(af Hyperglykæmi )  

Hvad er hyperglykæmi?
Hyperglykæmi optræder, når blodsukkeret stiger til over det normale niveau. Det kan ske efter at du har spist en stor middag eller når du er syg. Hyperglykæmi er ikke altid en alvorlig tilstand for dig, hvis stigningen er kortvarig. Men ekstremt høje blodsukkerværdier kan blive til en alvorlig nødsituation hvis tilstanden ikke bliver opdaget og behandlet i tide.
Desuden kan længerevarende perioder af selv moderat forhøjet blodsukker føre til seriøse diabetiske komplikationer på længere sigt. Du kan næsten altid selv nedsætte dit blodsukker.

Hyperglykæmi 
For højt blodsukker (over 15 mmol/l) kan opstå, hvis der er for lidt insulin i blodet, og det kan medføre ketoacidose, hvor acetonelignende stoffer udskilles med urinen. Hyperglykæmi og ketoacidose kan komme, hvis du stopper med at tage insulin, reducerer dosis eller hvis din følsomhed for insulin bliver nedsat.

Dette kan fx. ske under sygdomme, som urinvejs- og luftvejsinfektioner. Hyperglykæmi og ketoacidose er typisk til stede, når du opdager, du har fået insulinkrævende diabetes. Tilstanden kan udvikles i løbet af et halvt til tre døgn og skal behandles med hurtigvirkende insulin. Hospitalsindlæggelse er ofte nødvendig.

Tidlige symptomer på hyperglykæmi/ketoacidose 

  • Døsighed
  • Tørst
  • Tørre slimhinder
  • Vandladningstrang
  • Dehydrering
  • Ånde, der lugter af acetone

 

Sene symptomer på hyperglykæmi/ketoacidose 

  • Vægttab
  • Mavesmerter
  • Kvalme
  • Opkastninger
  • Stakåndethed
  • For lavt blodtryk
  • Nedsat legemestemperatur
  • Svaghedsfornemmelse
  • Synsforstyrrelser
  • Bevidstløshed
  • Koma

Husk at forebygge
For at forebygge alvorlige tilfælde af hyperglykæmi er det vigtigt, at du aldrig stopper din insulinbehandling. Når du er syg, skal du måle dit blodsukker tit, og tage ekstra insulin, eller eventuelt tage insulin sammen med dine tabletter, når blodsukkeret er for højt. Ved hjælp af Ketostix eller andre teststrimler kan du måle om du har acetonelignende stoffer (ketonstoffer)