Sexy tips

Der er som bekendt ikke noget særligt sexet over hverken kanyler eller ampuller. Så det er måske nok en god idé at holde de ting så langt væk fra sexlivet som muligt. Derfor kan du jo godt i det stille tage dine forholdsregler.
(af Læge Annamaria Giraldi og klinisk psykolog Marianne Fuglestved, sexologisk klinik, Rigshospitalet.)

Sexy tips
Der er som bekendt ikke noget særligt sexet over hverken kanyler eller ampuller. Så det er måske nok en god idé at holde de ting så langt væk fra sexlivet som muligt. Derfor kan du jo godt i det stille tage dine forholdsregler. 

Hvis du f.eks. har på fornemmelsen, at det godt kan blive en rigtig aktiv nat, så tag en ekstra snack inden sengetid - uanset hvornår den sengetid så måtte være.

Du kan også altid have en skål med sødt stående på natbordet, hvis du skulle få insulinføling undervejs.

Hvis du er sammen med en ny partner, så sig lige på forhånd, at du forresten har diabetes. Det er rart for hende eller ham at kende grunden, hvis der sker et eller andet uventet.

Hvis du bliver ramt af præstationsangst og ikke kan, så tag det roligt. Hold en pause, slap af og kæl for hinanden i stedet for. Pauser gør det tit meget bedre.

Hvis det kniber med lysten i det daglige, så gør lidt for at få den rigtige stemning frem. Levende lys, god musik, en god middag og lidt efterfølgende massage kan gøre underværker. Især hvis man husker at tale sammen, så den "tætte" stemning kan opstå.

Og har I været sammen i mange år, så husk at bruge fantasien. Overraskelser er en god kur mod metaltræthed i sexlivet.

Har du nogle sexy tips, som andre kan have glæde af, så skriv dem under Erfaringer.