Tilskudsregler
Her kan du læse reglerne for, hvor meget du selv skal betale, og hvornår du får tilskud.
(Kilde: Lægemiddelstyrelsen 2009)
Hvert år ændres grænserne for, hvor meget borgere selv skal betale for medicin, og hvor meget regionerne betaler. De nye beløb gælder fra 1. januar 2009.
Jo større udgifter, du har til tilskudsberettiget medicin, jo mere får du i tilskud inden for en periode på ét år (tilskudsperioden). Derudover afhænger tilskuddets størrelse også af, om du er under eller over 18 år ved starten af din tilskudsperiode.
Tilskudsperioden på et år starter første gang, du køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode er udløbet.
Sammenhængen mellem tilskuddets størrelse og din samlede årlige udgift til tilskudsberettiget medicin før tilskuddet er trukket fra, ses af skemaet herunder.
| Årlig udgift pr. person til tilskudsberettigede lægemidler før tilskud er trukket fra |
Tilskud til personer
over 18 år |
Tilskud til personer
under 18 år |
| 0-820 kr. |
0% |
60% |
| 820-1.340 kr. |
50% |
60% |
| 1.340-2.885 kr. |
75% |
75% |
| Over 2.885 kr. |
85% |
85% |
Eksempel
Din gamle tilskudsperiode udløber den 25. januar 2009. Dit næste medicinkøb sker den 15. juni 2009, og da starter din nye tilskudsperiode. Tilskudsperioden vil udløbe den 14. juni 2010.
Dine medicinkøb i tilskudsperioden kan fx se sådan ud, hvis du er over 18 år:
| Dato for køb |
Tilskudspris |
Saldo før køb |
Saldo efter køb |
Tilskud |
| 15.06.2009 |
500,00 |
0,00 |
500,00 |
0,00 |
| 27.09.2009 |
600,00 |
500,00 |
1100,00 |
140,00 |
| 02.12.2009 |
240,00 |
1100,00 |
1340,00 |
120,00 |
| 23.12.2009 |
1000,00 |
1340,00 |
2340,00 |
750,00 |
Beregn din egenbetaling her
Kronikertilskud
Du kan få tilskud på 100 % af dine medicinudgifter, hvis:
-
du har et varigt og lægeligt begrundet forbrug af tilskudsberettiget medicin
-
din samlede egenudgift til medicin er mere end 3.370 kr. om året (Det svarer til en CTR-saldo på 15.577 kr. (19.203 kr., hvis du er under 18 år). Det vil sige, at du får 100% tilskud, når du selv har betalt 3.370 kr. til medicin.
Lægen søger kronikertilskud hos Lægemiddelstyrelsen.
Hjælpemidler
Der ændres ikke på bevillinger til kanyler, teststrimler m.m. til insulinkrævende diabetikere. Pr. 1. marts 2000 kan tabletbehandlede Type II diabetikere få bevilget 150 stk. teststrimler til blodsukkermåling og lancetter årligt.