Run to change diabetes
Af Søren Kruse Lilleøre
Søren Kruse Lilleøre gennemførte Honolulu Marathon i december. Det var det sidste løb i et travlt år med både Wien Marathon, Great Wall Marathon i Kina, Big Five Marathon i Sydafrika og Berlin Marathon. Her fortæller han selv:
Løbet begyndte allerede kl. 5 om morgenen for at undgå den værste varme. Omkring et kvarter før løbet begyndte, blev alle løberne gennemblødt fra top til tå af et tropisk regnskyl. Det var mit første maraton i regnvejr! Regnen var med til at holde en passende kropstemperatur. Våde sko er dog ikke ideelle til langdistanceløb, og jeg fik ondt i fødderne allerede før 21,1 km-mærket. Det lykkedes mig alligevel at gennemføre på 3.11.12 (mit mål var at komme under 3.10).
Varmen og vandet var de største udfordringer
Jeg har endnu en gang gennemført et maraton uden problemer trods min diabetes. Min diabetes er faktisk det, der bekymrer mig mindst under maratonløb. Denne gang var det elementerne, varmen og vandet, der var de største udfordringer. Og så at løbet begyndte kl. 5 om morgenen, så jeg blev nødt til at spise morgenmad kl. 3 om natten, nogle timer før jeg plejer.
Selv om jeg spiste morgenmad tidligere end normalt, og løbet begyndte på et tidspunkt, hvor jeg plejer at sove (kombineret med 11 timers jetlag), holdt mine blodsukkerværdier sig på et passende niveau både før, under og efter løbet. Det viser, hvor forudsigelig min basale insulin virker, selv med de pludselige (og voldsomme) ændringer, jeg kommer ud for før og under et maraton, i forhold til min normale hverdag. Jeg brugte hurtigvirkende insulin til at klare morgenmaden og optimere mit blodsukker før løbet.
Efter et maraton er mine energidepoter tømt, og der er større risiko for hypoglykæmi. Det bliver især tydeligt, når jeg er ude at rejse og må tilpasse mig en anden livsstil og andre spisevaner.
Derfor har jeg altid et GlucaGen Hypokit® med, hvis der nu skulle ske noget uventet. Jeg fortæller altid mine rejsekammerater, hvordan de skal bruge GlucaGen Hypokit®. Min søster, Anne-Mette Lilleøre, tog også denne gang med mig på min løbekampagne for at ændre folks syn på diabetes. Hun havde også et GlucaGen Hypokit® med for en sikkerheds skyld. Når man holder aktiv ferie og bestiger vulkaner eller surfer i den voldsomme brænding på Hawaii dagen efter et maraton, har man bare ikke lyst til at havne i en situation, hvor omgivelserne ikke er i stand til at hjælpe, hvis man får en alvorlig hypo (hypoglykæmi).
Min søster gennemførte også løbet på Den Kinesiske Mur. Vi kom i mål som de hurtigste danske søskende. Det gentog sig i Honolulu Marathon, hvor hun gennemførte på 4.07.
Min tur til Hawaii blev sponseret af Novo Nordisk.
Derfor løber jeg
Jeg gennemførte mit første halvmaraton ca. seks måneder før, jeg fik diagnosen (november 2002). Jeg begyndte at løbe hver uge og gennemførte et andet halvmaraton i efteråret 2002. Så fik jeg den første sportsskade, som tvang mig til at holde en løbepause et stykke tid. Tre uger senere fik jeg diagnosen diabetes. Det fremgik af min HbA1c, at jeg havde haft diabetes i flere måneder, men motionen havde forsinket de klare symptomer på diabetes.
Så jeg vidste fra starten, at fysisk aktivitet har en markant positiv virkning på min diabetes. Daglig motion gør det muligt for mig delvist at have kontrol over sygdommen. Så besluttede jeg, at jeg ville gennemføre et helt maraton. Jeg ville have et mål for min daglige motion (ud over den gavnlige virkning på min generelle helbredstilstand og på min diabetes).